Darton College of Nursing er en progressiv træningsinstitution, som for nylig har haft en rekordhøj optagelse af studende på 5.854 (2008) fra 28 stater og 44 lande. Selvom dette tal repræsenterer en bemærkelsesværdig stigning på 78 % i optagelse af studerende siden 2000, har skolen ambitioner om at øge optagelseskapaciteten signifikant i løbet af de næste 10 år.

Associate Degree Program in Nursing på Darton College er et program, der strækker sig over 5 semestre, og som forbereder de studerende på at fungere som sygeplejersker i first-level-stillinger på hospitaler og lignende institutioner. Da skolen allerede havde en stor træningsmæssig arbejdsbyrde, som ser ud til at stige i takt med ekspansionsplanerne, blev skolens behov for at optimere træningstiden mere og mere åbenlys. Man overvejede derfor andre træningsmetoder, der var forenelige med pensumkravene.

Et forsøg på at skabe tid

Simulationstræning var én af disse løsninger, og selvom skolen havde købt en SimMan-patientsimulator i 2004, blev den kun brugt i kort tid, da den udpegede medarbejder forlod skolen. Dette ændrede sig, da Tracy Suber (MSN, RN) overtog rollen. Som koordinator for "Bridge-programmet" på skolen, som hjælper LPN'er (licensed practical nurse) og paramedicinere med at opnå en Associate Degree på 15 måneder, var Tracy interesseret i de muligheder, der ligger i simulationstræning. Efter at have deltaget i et introduktionskursus i SimMan sammen med en kollega, Kristie Smith, i 2007 besluttede de begge at vise fakultetet, hvordan simulation kunne understøtte deres pensum.

Selvom de i princippet havde opbakning fra fakultetet, var den største hindring den tid, der var nødvendig for at udvikle førsteklasses kliniske scenarier. Suber sagde, "Som lærer på en sygeplejeskole er det svært at finde tid til at forberede lektionerne, give tilstrækkelig rådgivning eller bare være tilgængelig for de studerende… det var svært at finde tid til at udvikle scenarierne."

En færdiglavet løsning

Denne hindring blev fjernet ved introduktionen af NLN's (National League for Nursing) scenariepakke for SimMan, der er udviklet af NLN og Laerdal. Som Suber erkender, "Jeg vidste, at hvis NLN var involveret, ville den kunne bruges i sygeplejepensummet."

Simulation in Nursing Education Scenarios-pakken (simulationsscenariepakken) er designet specielt til sygeplejelærere. 10 kirurgiske og 10 medicinske prækonfigurerede scenarier udfordrer de studerende på forskellige niveauer med cases, der varierer fra måling af vitale tegn til genkendelse og behandling af livstruende komplikationer.

Idet hun har set, at scenarierne har forbedret træningen meget, pointerer Suber også, "NLN-scenarierne har reduceret min arbejdsbyrde som lærer. Jeg kan bruge ordresiderne, indsamle det relevante udstyr etc. og begynde at arbejde."

Forudplanlægning

Suber planlægger at udvide brugen af simulation på hele skolen og at foretage forbedringer af laboratoriet. Idet Suber er optimistisk omkring en bredere anvendelse af simulation og de positive effekter, som dette vil have på fremtidige sundhedsudbydere, konkluderer hun, "Staten Georgia har ikke besluttet det præcise antal timer eller en procentdel, som simulation skal tegne sig for af de kliniske timer, men vi ved, at det er ved at blive undersøgt. Forskningen viser, at simulation kan være meget effektiv, og jeg mener, at det vil blive en meget nødvendig del af vores pensum i betragtning af faldet i tildelt klinisk plads og en stigning i antallet af studerende, der optages."