Simulationscentre forbereder soldater på krigens blodige ofre

af Jack Weible
Copyright Army Times Publication Company

Den amerikanske hærs første - og hidtil eneste - medicinske simulationsprogram gør sig klar til at udvide sanitetsfolks og first responderes evne til at respondere kyndigt på krigsskader.

Medical Simulation Training Centers (MSTC'er) var kun på planlægningsstadiet for 2,5 år siden, men er nu etableret på 10 steder på det amerikanske kontinent samt på steder i Alaska, Tyskland, Kuwait, Afghanistan og Iraq. Yderligere 3 vil blive oprettet i 2008 på amerikansk jord, hvilket bringer det totale antal op på 18.

"Dette program eksisterede ikke for 2,5 år siden," sagde major Dave Thomson, assisterende produktchef for MSTC'er på hærens Program Executive Office for Simulation, Training & Instrumentation (PEO STRI), som har opsyn med projektet. Da krigene i Irak og Afghanistan medførte en kraftig stigning i antallet af personer, der var blevet såret i krig, måtte hæren tage en beslutning.

"De kunne gøre det hurtigt, gøre det billigt eller gøre det godt," sagde Thomson. Tjenesten ignorerede ikke kvalitet, men hurtighed blev prioriteret højst. Efter anmodning fra tjenesten arbejdede PEO STRI desperat for at virkeliggøre de 18 centre. "Ved at gøre dette har vi været nødt til at droppe standardiserede platforme," sagde Thomson, og som følge heraf er det ikke det samme på hver lokation, selvom systemerne leverer uundværlig træning.

"Det mest praktiske at gøre er at finde frem til de oprindelige krav og levere standardiserede træningsplatforme," sagde han.

Centrene koster ca. 1,7 millioner USD pr. styk og er udviklet til at levere hærens avancerede krigsmedicinske færdighedstræning for sanitetsfolk og samarittertræning for ikke-medicinsk personale. Hvert center er ca. 18 x 24 m (445 m2), kan tilbyde både klasseundervisning og undervisning i felten og omfatter fire elementer. Thomson beskriver MSTC'erne som "en gruppe af systemer med 4 undersystemer, og inde i hvert af disse undersystemer er der komponenter." Disse undersystemer er følgende:

- Virtual Patient System.
- Instruction Support System (ISS).
- Medical Training Command and Control (MT-C2).
- Medical Training Evaluation and Review System (MeTER).

De fire systemer er integreret, så de hver især er afhængig af de andre for at kunne fungere.

Virtual Patient System indeholder de faktiske patienttræningsanordninger. Disse anordninger omfatter patienter, luftveje og dukker med dødvægt, opgavetrænere i enkeltdele som f.eks. arme og ben, sæt til traumer og moulage (makeupmateriale til frembringelse af sår) og andet tilhørende udstyr. Sanitetsfolk og samarittere vil f.eks. finde, at dødsvægtsdukkerne vejer ca. 90 kg plus op til 5 kilo kampudstyr.

Træningen finder sted i fire såkaldte "valideringsrum", som omgiver det centrale MT-C2-rum, hvor operatørerne kan manipulere miljøet for soldaterne. Thompson sammenlignede kontrolrummet med brætspillet Oz, hvor operatøren fungerer som "manden bag gardinet", som kan "styre træningsplatformere både indenfor og udenfor."

MT-C2 simulerer de stressfaktorer, som kan være en hindring for behandling på slagmarken, herunder beskydning fra fjenden eller egen side, dårligt lys, tåge, kampstøj og ruiner. "Det kan også bringe nye træningsscenarier på banen," sagde Thompson.

De eksisterende og nye scenarier udføres ved anvendelse af Instructor Support System for at muliggøre justeringer af både processen og de anvendte træningsanordninger.

ISS, som omfatter 4 klasseværelser på ca. 120 m2 til indendørs træning, men også udendørs undervisning, er opbygget med henblik på at levere almindelige programmer til undervisning udført af øvede medicinske instruktører og relevant administrativ, forsyningsmæssig og teknisk støtte. Det er også designet til virtuel træning.

Træning uden gennemgang kan vise sig at være meningsløs, og det er her, MeTER spiller en rolle.

"Det er metrikevnen. Så når du kommer ind, kan jeg give dig en test for at bestemme, hvor du er lige nu. Jeg kan fokusere din træningserfaring, og efter træningssekvensen kan jeg teste dig igen og bestemme, hvor træningen gjorde gavn, hvor meget du har forbedret dig," "Og hvis du stadig har behov, kan jeg teste dig inden for tre områder."

Det første er teknisk-medicinsk viden, "én plus én er to", sagde Thompson, og det andet er evnen til at anvende den teoretiske viden på en levende patient. Men det vigtigste er den taktiske viden, sagde han. "Kan du tage de beslutninger i et taktisk miljø? Du kan have masser af teoritisk viden, men hvis du dukker op, og det ikke var meningen, at du skulle dukke op, og du bliver ramt, gavner du ikke nogen. Du skal være i stand til at kombinere alle tre elementer.

MeTER muliggør audio- og videogennemgang i realtid og referencepunkter forbundet til objektive dataregistreringer. Dette giver en komplet gennemgang af deltagernes evne til at anvende de medicinske færdigheder, som de har lært.

LIVSCYKLUSMETODEN

Thompson sagde, at PEO STRI anvender en "livscyklusmetode" i forbindelse med MSTC'erne. "Vi er ikke kun interesseret i dimser på jorden, vi er interesseret i systemet og dets livscyklus." Det betyder, at man ikke kun skal levere den første træning via centrene men også vedligeholde denne træning i hele soldatens karriere.

MSTC'erne har fået positiv kritik på alle de steder, hvor de er blevet indført, sagde Thompson - "Kommandøren på Fort Drum (N.Y.) har besluttet, at MSTC skal være centrum for den medicinske træning for den 10. Bjergdivision" - men opgaven går nu ud på at bestemme, hvor mange flere centre der er brug for. Embedsmænd fra Training and Doctrin Command (TRADOC) har anført, at med tiden skal alle soldater, som afslutter deres rekrutuddannelse, have et samarittercertifikat, sagde Thompson, men det er en meget større opgave, end de eksisterende MSTC'er kan håndtere.

Standardtræningen på MSTC'et tager 4 dage for sanitetsfolk og 5 dage for first respondere. Ved hjælp af MeTER-systemet mener dem, som beskæftiger sig med programmet, at man kan tilpasse træningsoplevelsen.

"Vi kan så gennemføre en træningssekvens, og hvis vi kan se, at du har en mangel i din kompetence, kan vi, i stedet for at fortsætte med dig, fordi vi skal have hele gruppen igennem, identificere det på stedet og derefter lade dig gennemgå den pågældende træningssekvens", sagde Thompson. Selvom det overordnede mål er standardiseret træning, ville undervisningen blive tilpasset hver soldats evne til at lære.

Et andet lovende aspekt ved MSTC'erne er muligheden for træning mellem afdelinger, fælles træning og samarbejdstræning. "På Fort Lewis (Wash.) træner de medarbejdere (fra Environmental Protection Agency), hvis de har tid. På Fort Riley (Kan) træner de globale first respondere", sagde han. Og den saudiarabiske nationalgarde har også udtrykt interesse i at træne på centret.

Mens eksterne grupper betaler for at bruge MSTC'erne og således støtter centrene, sagde Thompson, at han mener, at fremtiden byder på større ting.

"Hvad hvis vi træner sammen med andre afdelinger i medicinsk simulation, så vi allerede træner med andre afdelinger, når vi responderer på den næste katastrofe, ligesom Department of Homeland Security?", sagde han. "Vi ville vide, hvordan de opererede, og de ville vide, hvordan vi opererede. Ikke så meget på det strategiske niveau men mere på brugerniveau."

I øjeblikket bestemmer PEO STRI og hærkommandoer som f.eks. TRADOC, hvilket behov hæren har for MSTC'erner, især hvis medicinsk simulationstræning skal udvides til at omfatte andre end sanitetsfolk og first respondere.

"Vi ved, at den oprindelige gruppe (af centre) ikke opfylder hærens træningskrav", siger Thompson.