Det statsstøttede Stavanger Universitetshospital, som ligger i Stavanger, Norge, er landets fjerde største og leverer generelle sundhedsydelser til den nærmeste befolkning på 300.000 og specialiserede ydelser som f.eks. PCI og neurokirurgi til 470.000 mennesker. Ca. 65.000 patienter indlægges årligt, og dette tal er støt stigende. Hospitalet, som har 700 senge, beskæftiger 5.500 personer, herunder 1.600 sygeplejersker og 600 læger. Kerneområderne omfatter patientbehandling, forskning, træning af sundhedsfagligt personale og patienter sammen med deres nærmeste familie. Over 70 % af alle indlæggelser er akutte.

Mål: at højne færdighedsniveauet for BLS (basal genoplivning)

Stavanger Universitetshospital var allerede selvforsynende med HLR-instruktører til deres eget sundhedspersonale, da hospitalsbestyrelsen ønskede at udvide træningen og arrangere HLR-træning for hele personalet. Formålet var at højne færdighedsniveauet for alle hospitalets ansatte og sætte alle, uanset faglig baggrund, i stand til at udføre HLR efter at have overværet et hjertestop. Et andet mål var at træne så mange familiemedlemmer som muligt. Da gruppetræning med MiniAnne gør det muligt for flere personer at træne samtidig og gennemføre HLR-træning på mindre end 30 minutter, regnede Stavanger Universitetshospital ud, at dette træningskoncept ville give en mere effektiv og billigere træning. Hospitalet satte sig derfor for at træne over 5.000 ansatte og fuldføre opgaven inden for 6 måneder.

Finansiering

Universitetshospitalet donerede ét MiniAnne-sæt til hver ansat. Kittet omfatter en personlig oppustelig dukke (velegnet til mund-til-mund-ventilation og brystkompressioner) og en 24-minutters instruktions-/interaktiv DVD.

Hospitalet kontaktede det lokale Genoplivningsråd for at sikre, at deres pensum stemte overens med 2005 Genoplivningsretningslinjerne for basal genoplivning.

Projektplanlægning

Programmet for træning af hele hospitalspersonalet inden for 6 måneder blev annonceret via plakater, sedler og intranettet sammen med oplysninger vedrørende hjertestop (f.eks. antal og personer, der typisk rammes, overlevelsesrater og fordelen ved at tage MiniAnne-sættet med hjem gratis, så familie og venner kan øve sig).

Facilitering af gruppetræning

En DVD-afspiller, en forstærker og en storskærm blev anbragt i et reserveret lokale med plads til 50 deltagere. Der blev afsat 9 arbejdsdage til at facilitere repetitive gruppetræningssessioner, så deltagerne kunne dukke op, når det passede dem. To facilitatorer var til stede under hver træningssession, hvor 50 ansatte trænede sammen ad gangen. Der blev anvendt en opdateret liste over hospitalsansatte for at registrere kursusdeltagelse og udlevering af MiniAnne-sæt. De ansatte skulle tilmelde sig den frivillige HLR-træning. Dem, som ikke kunne eller ville tilmelde sig den faciliterede gruppetræning kunne vælge at træne med MiniAnne enten på deres egen afdeling/kontor eller hjemme. Ansvaret for træning af ansatte, som ikke deltog i den faciliterede gruppetræning, blev overdraget til de enkelte ledere af de kliniske afdelinger.

Præstationer

Over 5.000 ansatte gennemførte HLR-træning inden for 6-måneders perioden, og folk rapporterede tilbage, at træningen havde givet dem væsentligt større tillid til deres færdigheder inden for basal genoplivning. HLR-instruktør Leif Moen sagde, at alle havde nydt at træne side om side uanset faglig baggrund, og at træningen var sjovere på denne måde. For at vurdere, om træningen med MiniAnne også var effektiv rent uddannelsesmæssigt, fik ca. 60 tilfældigt udvalgte ansatte deres HLR-færdigheder vurderet inden træningen og igen 6 måneder senere. Den anden vurdering viste, at det mediane antal korrekt udførte brystkompressioner var fordoblet efter træningen.

Anslåede træningsomkostninger

Universitetshospitalet betalte mindre end 30 euro pr. MiniAnne-sæt, 11 ansatte brugte i alt 370 arbejdstimer på at planlægge og køre kampagnen (4 minutter pr. ansat), og hver ansat brugte 30 minutter på at gennemføre træningen.