-Forsøg viser, at sygeplejerskers færdigheder i akutmedicinen ofte er små. Disse resultater og vores studenters efterspørgsel efter mere træning sammen med en positiv holdning fra universitetsadministrationen opmuntrede os til at forny og forbedre vores procedurer for indlæring af genoplivning, siger lektor Seija Tiainen fra University of Applied Science i Tampere.

 

Forbedring af træningsprogrammet for hjertelungeredning

De sygeplejestuderende introduceres til hjertelungeredning i en førstehjælpstime i deres første år, hvor de lærer teori fulgt af korte, praktiske øvelser på dukker. 

Et stykke inde i deres andet år opdeles de i grupper på 8-12 personer, hvor en instruktør forklarer de vigtigste principper for genoplivning og demonstrerer anvendelige teknikker til hjertelungeredning.

De studerende introduceres herefter til ReTampere nursing student practicing ventilations.susci Anne Skills Station, et selvlæringssystem, hvor træningen er ledsaget af korrigerende tilbagemeldinger med hensyn til korrekt håndplacering og frekvensen og dybden af de leverede kompressioner og ventilationer.

Efter orienteringen bliver de studerende bedt om at reservere den mængde træningstid, som de tror, de vil få brug for i stationen for at kunne opnå et passende (godkendt) færdighedsniveau.

Når de studerende har afsluttet træningen aftaler de en tid, hvor de kan få deres færdigheder vurderet, hvilket også foregår inden for rammerne af selvlæringssystemet. Resusci Anne Skills Station vurderer herefter, om de studerende opfylder beståelseskravene, hvor de skal levere mindst 75 % godkendte ventilationer og kompressioner.

 

 

Træning af højere kvalitet giver en behandling af højere kvalitet

Det nye program for læring og forbedring af genoplivningsfærdigheder har forbedret de studerendes præstationsniveau til en grad, hvor procentdelen, der består, er steget med 5 % - til en nuværende beståelsesgrad på 75 %. - Her på vores skole har vi bygget et forløb til at lære genoplivning. Først lærer man hjertelungeredning for lægpersoner (i henhold til det finske Røde Kors' retningslinjer), derefter lærer man kompressions- og pose-maske-ventilation og senere parvis genoplivning. Det foregår altsammen i en Resusci Anne Skills Station. Sidst lærer man avanceret genoplivning, gruppedynamik og lederskab - i forbindelse med en fuldstændig immersiv hændelsesbaseret simulationstræning med efterfølgende debriefing, fortæller Tiainen.

Ifølge Tiainen har mange studerende i starten den forestilling, at det er ret nemt at give kompressioner,  hvilket bestemt ikke er tilfældet. Vigtigheden af at anvende den korrekte teknik og rytme og undgå hands-off tid under kompressionerne er ikke indlysende for alle studerende, før de indser - under øvelserne med automatisk stemmetilbagemelding - at de faktisk underpræsterer.

- Indimellem går jeg sammen med de studerende for at demonstrere, hvordan det skal gøres rigtigt. Sommetider tager det ret lang tid, før de finder ud af det, men de ender altid med at have lært den rigtige teknik til slut, selv om niveauet for beståelse er vanskeligt.

Systemet med trinvis indlæring af genoplivningsfærdigheder er nu en etableret metode på University of Applied Science, ifølge Tiainen. - Det har noget at gøre med, at vi ønsker at forbedre vores sygeplejerskers elementære færdigheder i genoplivning, og det er også derfor vi evaluerer deres færdighedsniveau.

 

Supplerende metoder imødekommer læringsstilen i det nye årtusinde 

Lærerstaben ved Tampere erkender, at de studerende i dag værdsætter direkte, aktiv deltagelse og vejledning, og at den traditionelle forelæsning ikke længere virker som eneste undervisningsmetode. Ud over at implementere selvlæringsstationen har universitetet i Tampere også integreret en fuldstændig immersiv simulationstræning i sygeplejerskernes pensum, startende i slutningen af 2009. - Vi ønskede at bringe moderne undervisningsmetoder sammen med de traditionelle - ikke sådan at den ene metode skulle være den dominerende, men snarere sådan, at de kunne supplere hinanden, forklarer Tiainen.

 

Simulering på tværs af flere sundhedsdiscipliner

I fremtiden, vil paramedicinere, jordemødre, sygeplejersker og andre sundhedsfaglige personer også få simulationstræning integreret i deres overbygningsuddannelse .

 - Denne læringsmetode, der startede i 2010 er stadig på et tidligt stadium, så vi bliver ved med at finde nye situationer, hvor vi har lyst til at prøve simulering. Det nye pensum færdiggøres i 2013, selv om vores nuværende simuleringer allerede passer perfekt ind. Vi bruger f.eks. simulering som problembaseret læringsmetode i problemorienterede og kliniske øvelser.  

I problembaseret læring (PBL) får de studerende grundlaget for praktisk sygepleje. De trækker en opgave fra den, som herefter skal løses ved hjælp af flere forskellige metoder. Det er vores erfaring, at simuleringsbaseret træning er et velfungerende redskab til administration og udskiftning af læringsmål.
- Metoden problembaseret læring, der har været i brug i 10 år, trængte til en opdatering, fortæller Tiainen. Nu supplerer vi vores forelæsninger og workshops med simulationstræning. De studerende roser denne nye metode, som giver dem en mere holistisk læringsmetode. I stedet for at koncentrere sig om individuelle opgaver kan de studerende nu i højere grad fokusere på samarbejde, resourcestyring, kommunikation og lederskab. Debriefing-sessionerne er også mere udbytterige i kraft af disse nye undervisningsteknikker. De studerende er altid begejstrede for at arbejde praktisk, da de synes, at dette er den bedste måde at lære på. De studerende skal dog være ganske godt kendt med pensum før de kaster sig ud i simulationstræning.

 

En positiv følelse ved at lære

- De studerende går til simulationsopgaverne med et ønske om at lære. De er ikke bange for at lave fejl - og det behøver de heller ikke være - da fejl giver grundlag for endnu bedre læringsresultater. Efter en simulering gennemgår de studerende omhyggeligt fejlene. Der er mange måder, dette kan gøres på. Man kan behandle dem fra en etisk vinkel eller f.eks. se på fejlene i forhold til protokollen. Selv om mange grupper gennemgår det samme scenarie, plejer de studerende at spekulere over mange forskellige problemer i forbindelse med den efterfølgende debriefing, sådan at disse sessioner falder meget forskelligt ud fra tid til anden og fra gruppe til gruppe. Debriefingen afslutter læringsoplevelsen på en positiv måde og forbereder de fremtidige sundhedsmedarbejdere på senere at tage emner op til diskussion også på det kliniske område. Tianen afslutter med at sige - Der har endnu ikke været en eneste studerende, der har sagt ''simulationtræning passer ikke til mig''.