Inga-Britt fra Lesja i Norge reagerede omgående, da hendes far fik hjertestop og faldt om hen over middagbordet. Først ringede hun efter en ambulance. Derefter fortalte hun sin mor, hvordan hun skulle udføre HLR på faren.

Inga-Brit havde for nylig lært HLR som led i et skoleprojekt, og hun formåede at overføre det, hun havde lært, til den virkelige situation. Ved ankomsten kunne ambulancefolkene se, at der var ydet førstehjælp i en sådan grad, at de kunne fokusere på et mere avanceret behandlingsstadie. "Der er ingen tvivl om, at Inga-Britt bidrog til at redde sin fars liv med sin viden og resolutte handling", siger generealsekretær for Norsk Luftambulanse, Steinar Sørlie.

Mål: At inspirere

Livredningsprisen (Lifesaving Prize) blev første gang givet under Norsk Luftambulanses 30-års jubilæumskonference i Gardemoen, og det bliver en årlig begivenhed i det kommende år.

"Vi ønsker at ære mennesker, som har gjort en indsats. Et andet mål er at inspirere andre til at skaffe sig viden om HLR. Én af vores største ambitioner er at gøre folk i stand til at hjælpe sig selv i de kritiske minutter, før den professionelle del af overlevelseskæden ankommer", siger Steinar Sørlie. Han understreger, at der kan reddes flere liv, hvis flere mennesker opnår basal viden om livreddende førstehjælp.

Undervisning af børn

Inga-Britt Morken blev bekendt med førstehjælp via et skoleprojekt, der var faciliteret af Norsk Ambulansetjeneste og deres omfattende program for HLR-træning, der er rettet mod tusinder af 7. klasses elever i de sydlige og østlige dele af Norge.

"Førstehjælp er en del af pensummet i 7. klasse, og vi har udarbejdet et projekt, hvor hver elev i 7. klasse får et personligt HLR-kit (MiniAnne), der indeholder en dukke og en introduktions-DVD. Dette sæt er til at tage med hjem, og eleverne kan således undervise deres familier. På denne måde kan vi undervise de voksne via børnene", siger Steinar Sørlie.

Træningskampagnen er finansieret af ekstra midler, der er doneret af medlemmer af Norsk Luftambulanse.