Den stress og praksis, som kendetegner de grundlæggende sygeplejefærdigheder, var virkelig nok. Det var patienten bare ikke. Det var SimMan®, som spillede patienten i en klinisk simulationsøvelse, som de studerende udførte i de første måneder af deres sygeplejeuddannelse.

Klinisk simulation er en undervisningsstrategi, hvor man efterligner situationer fra sygeplejepraksis, hvilket giver de studerende mulighed for at opleve virkelige situationer uden for klasseværelset eller det kliniske område. Målet er at forbedre de studerendes ’færdigheder ved at anvende scenarier, der involverer sundhedsudbydere, patienter og familiemedlemmer.

"De studerende forventer at deltage i realistiske scenarier, mens de uddanner sig til sygeplejersker," forklarer Kathryn Shaffer, RN, MSN, en instruktør, som underviser i de grundlæggende sygeplejefærdigheder og patientsikkerhed på Jefferson School of Nursing. "Klinisk simulation er en måde, hvorpå de kan erhverve og øve sig i væsentlige sygeplejefærdigheder, vurderinger og kommunikationsteknikker."

De studerende på Jefferson havde deres første kliniske simulationsøvelse i de første uger af semesteret. Den fokuserede på sikkerhed, etiske spørgsmål og medicineringsfejl, og den "tog toppen af deres nervøsitet", siger Kathryn Shaffer. Én af de studerende fortæller, "Det var en rigtig god praktisk læringsaktivitet, som fik mig til bedre at forstå og indse nødvendigheden af hver eneste sikkerhedsforanstaltning, som skal tages." En anden istemmer, "Det var en virkelig god måde at forberede os på vores første dag i klinikken."

Selv når de har fået en vis erfaring i det kliniske miljø, er der stadig visse ting, som f.eks. at modtage en mundlig ordre fra en læge, som de studerende ikke nødvendigvis prøver, før de er færdiguddannede og i arbejde. Klinisk simulation skaber et sikkert miljø, hvor de studerende kan opleve en række situationer, mens de lærer de grundlæggende færdigheder.

A student talks to a standardized patient portraying the patient's wife.

De studerende på Jefferson prøvede igen en simulation ved afslutningen af deres første semester. Scenariet fulgte patienten fra indlæggelse på skadestue til operation og til sidst udskrivning. Som regel får de studerende ikke’ lov til at opleve hele denne patientcyklus. Denne øvelse omfattede også en simuleret patient og en skuespiller, som spillede patientens hustru.

Mens grupper af studerende skiftedes til at deltage i forskellige stadier af scenariet, observerede resten af klassen dem via video streaming og deltog i en diskussion om evidensbaseret praksis ledet af et fakultetsmedlem.

Efter afslutning af deres scener mødtes hver gruppe med instruktørerne for at foretage problemløsning og selvreflektion og identificere områder for fortsat læring. Denne debriefing blev afholdt i et privat og ikke-skræmmende miljø, hvor der var en gensidig informationsudveksling.

Under feedback sagde en studerende, at oplevelsen viste hende, hvor meget hun havde lært på mindre end et semester og hjalp hende til at anerkende, hvilke færdigheder hun skulle arbejde mere med. Og "så havde jeg det rigtig sjovt undervejs." Andre var enige i dette og efterlyste flere muligheder for praktisk simulationstræning.

"Al sygeplejeuddannelse stræber mod at skabe øget selvtillid og kompetence i det kliniske miljø," siger Kathryn Shaffer. "Vi ved ikke’, om simulation skaber øget klinisk kompetence, men vi ved, at de studerende siger, at det gør det lettere for dem at integrere sygeplejebegreber og -færdigheder."

Set i StuNurse, det mest læste &og pålidelige tidsskrift, som når ud til hver eneste sygeplejestuderende/-skole i USA- Brugt med tilladelse fra Publishing Concepts, Inc.