Begivenheden var arrangeret af dekanen for universitetet i Guadalajara, Mexico og chefen for CardioLab på fakultetet for sundhedsvidenskab, magister Victor Manuel Ramirez Anguiano, koordineret af Dr. Luis Manuel Espinosa Castillo og under opsyn af en repræsentant fra Guinness World Record, Danny Girton. Invitationerne til at deltage i begivenheden blev udsendt bredt til universiteter, gymnasier, Røde Kors, politiet og til den brede offentlighed.

 

Et længe næret ønske

Under sin beskrivelse af hovedformålet med denne maraton forklarede Dr. Espinosa: “Ifølge Verdenssundhedsorganisationen WHO har hjertesygdom siden 1980 været den væsentligste dødsårsag i verden. Hvis vi ser lidt nærmere på vores eget land, så sker der ifølge INEGI (Det nationale institut for statistik og geografisk information) 514.420 dødsfald om året i Mexico. Af disse skyldes 87.185 hjertesygdomme og 56.027 hjertestop.” “Udfordringen for os nu er at udbrede træningen i HLR – så vi ideelt set kan træne 100 % af befolkningen. Dette er det første skridt.”

 

Sådan lærer man 6500 personer HLR på kun 3 timer

At lære godt 6500 personer om de væsentligste færdigheder i relation til HLR på blot 3 timer kan synes at være en logistisk set særdeles kompliceret udfordring, men formlen var faktisk ganske enkel. For at kunne udføre en træningsbegivenhed i denne størrelsesorden blev 700 medicinstuderende uddannet som instruktører, og hver instruktør fik tildelt 10 HLR-elever, som de underviste med i alt 1500 MiniAnne/CPR Anytime kit. Over stadionanlægget fik deltagerne forklaret og blev undervist i de væsentligste færdigheder i relation til HLR, herunder oplysninger om de gældende retningslinjer. Og de 700 instruktører fulgte derefter op sammen med deres individuelle, små grupper for at styrke budskabet.

 

Et rekordår!

Ved afslutningen af begivenheden overrakte Danny Girton fra Guinness World Records et certifikat til magister Victor Manuel Ramirez Anguiano som markering af den nye rekord. I sin afsluttende bemærkning forklarede han, at Guinness World Records har dokumenteret og certificeret de mest utrolige verdensrekorder igennem 50 år, men at denne begivenhed var ganske særlig i og med at 2010 også markerer 50-året for lanceringen af Resusci Anne (Mini Anne’s forgænger) og den moderne genoplivning.