Interleaving - kombinerer forskellige fag eller emner for at opnå bedre læringsudbytte

Tænk tilbage på din tid i skolen. Du sidder i matematik, og din lærer har netop vist, hvordan man beregner arealet af en trekant med en given grundlinje og højde. Hvad følger derefter? Gentagelse. Du får tildelt to dusin arealopgaver med rektangler, hvor både grundlinje og højde er kendte. Efter den 24. opgave tjekker du dit svar og tænker enten "Fantastisk, jeg er virkelig god til det her" eller "Åh, hvor kedeligt". Uanset resultatet er både din lærer og uddannelsessystemet overbevist om, at du har lært at beregne arealet af trekanter med kendt grundlinje og højde. Men er det virkelig den mest effektive måde at lære på? At arbejde med tyve ens opgaver?

Det viser sig, at der er en mere effektiv metode.

I slutningen af 1970'erne opdagede nogle dygtige forskere, at det at blande forskellige emner er langt bedre for hjernen. 

Interleaving er en læringsmetode, hvor deltagerne kombinerer forskellige fag eller emner i deres læring for at opnå bedre resultater. I modsætning til dette fokuserer blokpraksis på at studere ét emne meget grundigt, før man går videre til et andet. Forskning viser, at interleaving er mere effektivt end blokpraksis til at udvikle evner inden for kategorisering og problemløsning. Det resulterer også i en bedre fastholdelse af information over tid og en øget evne til at anvende det, man har lært. Denne tilgang udfordrer hjernen til konstant at genkalde information, da hvert øveforsøg er forskelligt fra det forrige, hvilket gør det svært at stole på mekaniske svar fra korttidshukommelsen. Kognitive psykologer mener, at interleaving styrker hjernens evne til at skelne mellem forskellige begreber og forbedrer hukommelsesforbindelser. Selvom interleaving kræver mere indsats end blokpraksis, er det vigtigt at huske, at hårdt arbejde i kurset/studiet kan føles mere udfordrende, men ofte giver bedre resultater på lang sigt.

Men hvad nu hvis vi ser på flere sammenhængende sessioner? Forestil dig, at vi ønsker at udvikle et kursus om et emne, der kan opdeles naturligt i 5 underemner. Det kan være fristende at opbygge kurset med 5 separate sessioner, hvor hver session udelukkende fokuserer på ét emne. En alternativ tilgang kunne dog være at interleavede underemnerne gennem hele kurset, så alle 5 underemner bliver berørt i hver session.

Så… hvad er udfordringen?

Der er en udfordring. Selvom forskning viser, at interleaving giver bedre resultater end blokpraksis i forhold til fremtidige testpræstationer, har flere studier fundet, at interleaving kan reducere præstationen og følelsen af mestring under øvelsen. Det kan være sværere at komme ind i "zonen". I resultaterne fra en undersøgelse fra 2009 om interleaving af matematikopgaver ses det, at den interleavede gruppe kun opnår en mestring på 81% under øvelsen, mens blokpraksis-gruppen afslutter deres øvelser med 100%. Dagen efter viste testen, at den interleavede gruppe kun faldt med 4 procentpoint og scorede 77%, mens blokpraksis-gruppen endte med en skuffende 38%!

…Når deltagerne / de studerende bliver spurgt, foretrækker de stadig blokpraksis, selvom de er klar over, at interleaving er mere effektivt for læring. Interleaving er bare sværere for hjernen. Men set fra et pædagogisk synspunkt er det en ønskværdig udfordring.

Men hvorfor fungerer interleaving?

Interleaving fungerer, fordi virkelighedens udfordringer sjældent er isolerede eller gentages. Ved at blande relaterede opgaver under øvelsen lærer hjernen at håndtere variation og uventede situationer samt at forstå forskellene mellem relaterede udfordringer.

Styrker genkaldelse og transfer: Hyppigere skift mellem emner træner diskrimination og anvendelse i nye situationer.

Modvirker “mekaniske” svar: Variation gør det sværere at læne sig op ad korttidshukommelsen – og tvinger til dybere bearbejdning.

Bedre langtidslæring end blokpraksis: Selvom øvelsen føles hårdere, peger forskningen på bedre testresultater senere.

I den virkelige verden styrker denne metode din evne til at anvende og tilpasse din viden fleksibelt, hvilket forbedrer din problemløsning i nye og uforudsigelige situationer.

Sammenfatning:

#1
Interleaving indebærer, at relaterede emner, problemer eller færdigheder blandes i en session eller et kursus. Dette adskiller sig fra blokpraksis, hvor man gentager det samme emne over en længere periode.

#2
Interleaving forbedrer markant langtidshukommelsen og læringsoverførsel.

#3
Interleaving er mere krævende for hjernen, hvilket gør øvelsen sværere og ofte ikke til den foretrukne metode blandt studerende.

Hvad kan dette betyde for planlægningen af undervisningen?

• Når et uddannelsesdesign, der strækker sig over mere end én aktivitet, såsom en hel session, et kursus eller en læreplan, bør man implementere interleaving. Bland underemner i hver session (fx 4–5 korte blokke frem for én lang).
• Man kan gøre dette ved at undgå mekanisk gentagelse. Skru ned for gentagelser i træk og op for variation i opgave­typer.
• Man bør designe læringssessioner, der blander relaterede udfordringer, emner eller færdigheder.
• Man bør udvikle kurser, der opfordrer deltagerne / de studerende til konstant at genbesøge emner fra tidligere sessioner.
• Forvent, at træningen føles mere udfordrende – og forklar, at det er et tegn på dybere læring, ikke manglende fremgang.

Referencer: 

1 The “Bean bag" study: Kerr, Robert, and Bernard Booth. "Specific and Varied Practice of Motor Skill." Perceptual and Motor Skills 46.2 (1978): 395-401.

2 The "Maths" study: Taylor, Kelli, and Rohrer, Doug. “The effects of Interleaved Practice”, Applied Cognitive Psychology 24, 2010, 837-48.

3 "Desirable difficulties": Bjork, E. L., & Bjork, R. A.  (2011).  Making things hard on yourself, but in a good way: Creating desirable difficulties to enhance learning.  In M. A. Gernsbacher, R. W. Pew, L. M. Hough, & J. R. Pomerantz (Eds.), Psychology and the real world: Essays illustrating fundamental contributions to society (pp. 56-64).  New York: Worth Publishers.

4 https://academicaffairs.arizona.edu/l2l-strategy-interleaving