I nogle områder er der ikke adgang til fødselshjælp, hverken på hospitaler, fødeklinikker eller hos specialiserede sundhedsprofessionelle som jordemødre.
Når adgangen til fødselshjælp bliver mindre, får den præhospitale indsats en stadig vigtigere rolle i håndteringen af fødsler uden for hospitalet. Det gælder både uplanlagte fødsler under transport og et stigende antal fødsler i hjemmet. Denne udvikling gør kompetencer i håndtering af obstetriske situationer vigtigere end nogensinde.
Vi satte to eksperter inden for præhospital behandling og simulation stævne til webinaret: Beyond the Hospital Walls: Advancing EMS Practice in Maternal Care.
Melissa Lawlor, CNM, FNP, EMT
Midwives Untethered
Melissa Lawlor er en innovativ og engageret leder inden for brand- og præhospitalområdet og arbejder som Deputy Coordinator for First Responder Health and Wellness i Dutchess County. Hun har 30 års erfaring som frivillig inden for brand og EMS og fungerer desuden som Fire Commissioner og specialiseret EMS Liaison i Pleasant Valley.
Hun kombinerer sin ekspertise inden for præhospital behandling, jordemoderfaget og almen medicin. Melissa er foregangskvinde inden for efteruddannelse af præhospitalt personale og udvikler CME-undervisning baseret på evidensbaseret praksis. Hendes arbejde omfatter obstetrik/gynækologi, nyfødte, pædiatri samt sundhed og trivsel blandt brand- og præhospitalt personale, herunder særlige sundhedsudfordringer for kvinder i brandvæsenet.
Elizabeth Travis, DHSc, NRP
Laerdal Medical
Dr. Elizabeth H. Travis, DHSc, NRP, MBA, er paramediciner, underviser og leder inden for sundhedsvæsenet med fokus på at styrke fødselshjælpen i præhospitale miljøer.
Hendes ph.d.-forskning fokuserede på at forbedre resultaterne for gravide og fødende i områder med begrænset adgang til fødselshjælp gennem jordemoderinspireret uddannelse af paramedicinere. Som tidligere Lieutenant Paramedic og EMS-underviser har hun undervist sundhedsprofessionelle i effektiv HLR, behandling af mødre og nyfødte samt stresshåndtering.
Hendes arbejde har været omtalt i The JEMS Report og præsenteret på EMS-konferencer. Dr. Travis sidder i bestyrelser for nonprofitorganisationer inden for EMS og arbejder fortsat klinisk samt holder oplæg om mødres sundhed og akut behandling. Hendes fokus er på skalerbare, databaserede løsninger, der kan styrke både sundheden i lokalsamfundet og behandlingen af gravide og fødende.
I denne artikel fremhæver vi nogle af de vigtigste pointer fra webinaret. Læs med og få eksperternes perspektiver på, hvordan simulation kan forberede præhospitalt personale bedre, bidrage til bedre resultater for mor og barn og styrke både kompetencer og tryghed i forbindelse med fødsler uden for hospitalet.
"Der sker en ændring i sundhedsvæsenet lige nu, hvor vi mister fødeafdelinger," forklarede Elizabeth Travis, DHSc, NRP. "Mødre er måske ikke længere lige så trygge ved at være afhængige af sundhedsvæsenet i forbindelse med deres børns behandling, eller de oplever udfordringer, der gør det vanskeligt at få adgang til behandling."
"Der er simpelthen store huller i adgangen til behandling," fortsatte hun. "Og hvem bliver tilkaldt for at udfylde det hul, hvis der ikke er en jordemoder? Det gør vi. Paramedicinerne og ambulancebehandlerne."
Hun tilføjede: "I kommer til at få langt flere af den slags opkald, fordi vi ser større og større udfordringer med den reelle adgang til behandling."
"I bliver bindeleddet," sagde hun. "Uanset om du er frivillig eller professionel paramediciner, er det nu dig, der skal yde behandlingen."
Historisk set har der været begrænset og kun lidt praksisnær træning, som forbereder præhospitalt personale på behandling af gravide og fødende.
"Det er en situation med høj kompleksitet, som forekommer sjældent, men netop derfor er det endnu vigtigere at træne den," påpegede Dr. Travis.
Manglen på effektiv træning har gjort mange behandlere usikre. "Jeg ved fra min egen forskning, at det er en del af det, der mangler," fortalte Dr. Travis. "Alle disse paramedicinere sagde til mig: 'Vi vil meget gerne kunne gøre det, men vi er virkelig utrygge ved situationen, fordi vi ikke er blevet trænet til den.'"
Den nuværende træning afspejler ikke altid den virkelighed, som præhospitalt personale møder. Mange får eksempelvis kun mulighed for at observere kejsersnit på et hospital som en del af deres grunduddannelse. Men det kontrollerede hospitalsmiljø forbereder dem ikke på de uforudsigelige forhold, de kan møde ved en normal eller akut fødsel uden for hospitalet.
– Elizabeth Travis, DHSc, NRP
Laerdal Medical
Begge eksperter var enige om, at kontekstbaseret simulationstræning er afgørende for at opbygge de nødvendige kompetencer.
– Melissa Lawlor, CNM, FNP, EMT
Midwives Untethered
Simulation kan blandt andet styrke kompetencerne inden for:
"Det er lettere at genoplive et barn med et T-piece, fordi oppustningen af lungerne sker mere skånsomt," forklarede hun. "Vi underviser præhospitalt personale i det, fordi vi gerne vil have, at de kender udstyret, når de ankommer til stedet."
Eksperterne var enige om, at kommunikationen ved fødsler i højere grad skal være rettet mod den fødende frem for primært at fokusere på kommunikationen internt i teamet.
Det adskiller sig fra eksempelvis traumer eller hjertestop, hvor patienten ikke nødvendigvis er i stand til at kommunikere med behandlerne.
"Fokus skal tilbage på mor og barn," anbefalede Dr. Travis. "Jeg synes, vi er gode til teamkommunikation. Det er ikke noget nyt inden for EMS. Men den fødende er sammen med jer gennem en meget stor begivenhed i sit liv og samtidig en omfattende medicinsk situation."
Vigtige kommunikationsfærdigheder, som bør indgå i simulationstræningen:
1. Vejledning af den fødende
Da den fødende ikke selv kan se, hvad der sker, bør behandleren løbende fortælle og forklare, hvad der sker, eksempelvis når barnets hoved bliver synligt.
2. Brug et roligt og nærværende sprog
"Det handler om at være rolig. Om at være til stede. Om at tage sig tid til at stoppe op et øjeblik," sagde Melissa. "Man bruger et andet sprog. Vi ønsker, at hun skal føle sig set, hørt og tryg. Det er utrolig vigtigt."
3. Bed om samtykke
Personalet bør indhente samtykke, før der gives medicin eller udføres procedurer. Melissa anbefalede at træne formuleringer som: "Er det i orden med dig, at vi gør X?" Hun tilføjede: "Forklar altid, hvad du vil gøre, inden du gør det. Det er utrolig vigtigt."
Eksperterne fremhævede blandt andet følgende strategier:
Gør træningen virkelighedsnær
Træningen bør flyttes væk fra hospitalsmiljøet og i højere grad afspejle de situationer, som præhospitalt personale faktisk møder.
"Stop med kun at træne, som I selv blev undervist, altså i hospitalsmiljøet. Begynd at træne på badeværelset, ude i bilerne og andre steder. Små ændringer gør en forskel," anbefalede Dr. Travis.
Laerdal-tip: Overvej at optage simulationerne med et mobilt optagelsessystem udviklet til in situ-træning, eksempelvis SimCapture Mobile App. Ved at gennemgå optagelsen under debriefingen får deltagerne mulighed for at se deres egen indsats udefra, hvilket kan skabe et godt grundlag for refleksion.
Træn på det uforudsigelige
"I vores træning lader vi dem opleve fødsler i badekar," fortalte Melissa. "Vi giver dem fødsler i små, trange rum. Hele scenariet med en blødning eller skulderdystoci og et barn, som ikke trækker vejret ordentligt, samtidig med at der er uro omkring dem. De skal arbejde sig igennem det hele. Det er sådan, vi bør træne."
Træn ofte
"Det handler om øvelser. Det handler om træning," sagde Melissa. "Det er ligesom HLR. Når man træner igen og igen, bliver handlingerne efterhånden automatiserede."
Laerdal-tip: Kompetencer opbygges gennem regelmæssig træning og evaluering af læring. Et simulationsstyringssystem som SimCapture for EMS Training kan bruges til at indsamle, følge og analysere simulationsdata om deltagernes udvikling og give indsigt, der kan bruges til målrettet opfølgning og yderligere træning.
Dr. Travis og Melissa fremhævede en række konkrete ændringer, som præhospitale organisationer kan implementere. Ved at integrere dem i simulationsscenarier kan personalet få den regelmæssige træning, der er nødvendig for at skabe større tryghed.
"Barnet hører til hos mor," sagde Melissa. Hud-mod-hud-kontakt hjælper naturligt med reguleringen af temperatur, puls, vejrtrækning og nervesystem hos både mor og barn. Læg varme tæpper over dem begge.
Støt den fødende i andre stillinger end rygliggende. Stillinger som stående eller på alle fire udnytter tyngdekraften og kan gøre fødslen lettere. Præhospitalt personale bør derfor træne i sikkert at tage imod barnet i forskellige fødestillinger.
Præhospitalt personale får en stadig større rolle i behandlingen af gravide og fødende uden for hospitalet i takt med, at adgangen til obstetrisk behandling bliver mere begrænset. Derfor bliver obstetriske kompetencer stadig vigtigere.
Realistisk og kontekstbaseret simulationstræning kan give præhospitalt personale de kompetencer og den tryghed, de har brug for til at håndtere sjældne, men potentielt kritiske fødselssituationer. Det rækker videre end observation og træning i et kontrolleret hospitalsmiljø.
Effektiv simulation inden for fødselshjælp bør kombinere tekniske færdigheder med kommunikation, hvor moren er i centrum. På den måde forberedes præhospitalt personale på at yde sikker og omsorgsfuld behandling under uforudsigelige forhold.
