Simuleringens styrke i NICU rækker ud over at opbygge klinikeres kompetencer. Simulering kan hjælpe med at afdække systemets sårbarheder, evaluere arbejdsgange, afprøve forbedringer og opbygge mere pålidelige plejeprocesser.

I vores seneste webinar delte Dr. Lou Halamek og Dr. Victoria Brazil eksempler på, hvordan simulering kan understøtte kvalitetsforbedring, samtidig med at den styrker neonatale behandlingssystemer.

Nedenfor er fem vigtige pointer fra webinar-samtalen. 

1. Systemet former ofte præstationen mere end individuel ekspertise. 

Eksperterne forklarede, at sundhedsprofessionelle ofte arbejder omkring systemer, der ikke fuldt ud understøtter deres arbejde. 

"Hele idéen med systemet er, at det er meningen, at det skal tjene de mennesker, der arbejder i det."

Dr. Victoria Brazil,

Direktør, Bond Translational Simulation Collaborative; Professor i akutmedicin og direktør for simulation, Bond University

Hun delte et enkelt eksempel, der involverede placeringen af handsker i genoplivningsrummet. Handskerne var placeret bagerst i rummet, hvilket betød, at klinikere, der gik ind i rummet, måtte bevæge sig rundt om andre for at nå derhen.

Erfarne klinikere havde fundet forskellige måder lettere at få fat i deres handsker andre steder, men nytilkomne havde ikke tilpasset sig. I sidste ende fjernede det friktion fra arbejdsgangen og forbedrede effektiviteten, da man flyttede handskerne tættere på døren. 

2. Kvalitetsforbedring begynder med at forstå, hvordan arbejdet faktisk foregår. 

Flere eksempler fremhævede kløften mellem skrevne procedurer og praksis i den virkelige verden. “Vi taler om arbejde, som det forestilles, versus arbejde, som det udføres,” forklarede Dr. Halamek.

Simulation hjælper teams med at observere, hvordan arbejdet faktisk udføres, før ændringer når patienterne. Uanset om det handler om at evaluere arbejdsgange, introducere udstyr eller forberede sig på sjældne hændelser, kan det afsløre barrierer, risici og utilsigtede konsekvenser, som måske ikke er åbenlyse på papiret.

Dr. Brazil beskrev denne tilgang som translational simulation: en ramme til at forbedre kvalitet og sikkerhed “ikke kun gennem uddannelse og træning af individer, men snarere ved direkte at blive afstemt med kvalitets- og sikkerhedsprioriteter.” 

3. Simulation kan hjælpe med at afsløre skjulte risici, før de påvirker patienter. 

Dr. Halamek beskrev, hvordan hans team forberedte sig på den meget komplekse forløsning af siamesiske tvillinger ved at gennemføre otte timers simulation. Simulationerne afslørede udfordringer vedrørende kommunikation, placering, luftvejshåndtering og organisering af udstyr.

“Vi fandt en række virkelig interessante ting, som fik os til at ændre det, vi havde tænkt, da vi satte det ned på papir,” fortalte han.

Teamet justerede i sidste ende plejeplanen før forløsningen, hvilket resulterede i det, Dr. Halamek beskrev som en af de mest stille genoplivninger, han nogensinde har været med til, fordi det forløb så gnidningsfrit. 

"Evnen til at bruge simulation til at forudse og planlægge problemer og derefter opdage nye problemer, som man ikke engang havde tænkt på før…det var virkelig vigtigt for os."

Lou Halamek,

Professor i pædiatri, Stanford University 
Direktør, Center for Advanced Pediatric and Perinatal Education (CAPE) 

Dr. Brazil delte et lignende eksempel fra akutbehandling, hvor simulation hjalp teams med at identificere flaskehalse i arbejdsgangen og forbedre koordineringen, hvilket i sidste ende halverede door-to-balloon-tiden.  

4. Gennemgang efter simulationen bør fokusere på at forbedre systemet—ikke den individuelle præstation. 

I stedet for at evaluere den individuelle præstation bør teams fokusere på arbejdsgange, kommunikation, udstyr, sikkerhedssårbarheder og miljømæssige faktorer.

Dr. Brazil understregede, at deltagerne bør komme forberedt på at give feedback om selve systemet.  
“Du skal ikke tro, at vi vil give dig feedback på, hvor godt du deeskalerer en patient,” siger hun. “Du skal komme her for at fortælle os, om systemet fungerer for dig eller ej.”

Dr. Halamek delte fire spørgsmål, som hans team bruger under gennemgange: 

5. Målet i simulation er ikke realisme. Det er meningsfuld fordybelse. 

“Måden at tænke på det er: Hvad er det, du forsøger at teste? Eller hvad er det, du gerne vil have folk til at lære?” forklarede Dr. Halamek. “Se først på de ting, og beslut derefter, hvilket niveau af simulator du har brug for til det.”

Han tilføjede, “Målet med enhver simulation er, at folk gør det, de ville gøre i den virkelige situation.”

“Vi har for nylig lavet noget forskningsarbejde om fordybelse, som handler om det, Lou taler om—hvad der får folk til at gøre det, de normalt ville gøre,” tilføjede Dr. Brazil. “Sigt efter det niveau af fordybelse, der får folk til at gøre det, de normalt ville gøre, og derefter være i stand til at reflektere over, om det virker.”

Dr. Brazil bemærkede, at fordybelse afhænger af mere end fysisk realisme. Scenariet, deltagernes erfaring og deres opbakning påvirker alle, hvordan folk reagerer. For kvalitetsforbedrende tiltag er målet at skabe forhold, hvor klinikere opfører sig, som de ville gøre i praksis. 

Se hele webinaret

Vil du høre hele diskussionen fra Dr. Victoria Brazil og Dr. Lou Halamek?

Se det komplette webinar – Forbedring af resultater i NICU: En systembaseret tilgang til sikrere pleje for at udforske, hvordan simulation kan hjælpe dig med at forbedre arbejdsgange, identificere risici, styrke kvalitetsforbedringsinitiativer og opbygge et mere pålideligt sundhedssystem.